Royal Garden Jazzband

Jazzorkester - jazzband

Et af Danmarks ældste jazzorkestre, Royal Garden Jazzband, er et godt bud på et nyt band til årets jazzfestivaler i hele Skandinavien i 2011. 50 års erfaring, spilleglæde og en humørfyldt sceneoptræden er sikkerheden for en flot musikalsk oplevelse. Bandet går ogå street parade og spiller kirkekoncert.

Royal Garden Jazzband har spillet på en færøsk og syv danske jazzfestivals i de senere år, nemlig i Thorshavn, Århus, Middelfart, Nexø, Bogense, Haderslev, Randers og Ærøskøbing. I 2009 og 2010 spillede bandet på Jazzfestivalen på Ærø med meget stor succes. Orkestret spiller desuden i en række jyske jazzklubber og til mange andre arrangementer.

Repertoiret adskiller sig fra de fleste bands med klassikere som bl.a. Ory's Creole Trombone, High Society, Second Line, Muskrat Ramble, When it's Sleepy Time Down South, Basin Street Blues, Bourbon Street Parade, Buddy Boldsens Blues, Honeysuckle Rose, Royal Garden Blues og mange andre.

Royal Garden Jazzband blev startet i 1956 af den nuværende bassist i orkestret, men alle de seks musikere har spillet jazz i næsten hele deres liv. Selv om håret og skægget måske er blevet lidt gråt, så kommer deres musik og humør virkelig ud over scenekanten, og de har fra start til slut tæt kontakt med publikum.

Trommeslageren, Olav B. Hansen fra Faaborg, er orkesterets konferencier og kaskadør. Svend Frandsen fra Grenå på klaver kan også finde på overraskende ting, og bassisten, Flemming Seiersen fra Ørsted på Djursland, fortæller gerne historier helt tilbage fra orkestrets start.

I front står tre kendte blæsere fra Fyn. Poul Helge Hansen, Odense, der synger og spiller en sikker og melodisk trompet, Per Nørbach, Odense, med en flot, swingende klarinet og så Bob Ekman, Faaborg, med en fyldig og pågående basun i bedste Jack Teagarden-stil.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Royal Garden Jazzband er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Royal Garden Jazzband

For booking af Royal Garden Jazzband ring til jazzorkestre.dk - Tlf. 7020 3648

 Menu
  Børnejazz
  Jazzband
 Kontakt
Bookingtelefon: 7020 3648
Email: mail@nkmusic.dk
 Øvrige sites

Royal Garden Jazzband

 Royal Garden Jazzband
Info
Kontakt
jazzorkestre.dk
Booking Tlf. 7020 3648
Email:
Relaterede kunstnere